Jeg skal være kostvejleder + konkurrence!

Sunde hindbærsnitter

Vi kender nok alle hindbærsnitterne. Jeg er især en af dem som ofte købte dem ved bageren som lille. De smager fantastisk – men de er faktisk bare fyldt med sukker og tomme kalorier.

Derfor satte jeg mig ned her sidste weekend og fik fikset denne lækre kopi af hindbærsnitten. Den er super nem at lave og smager PRÆCIS som en hindbærsnitte. Så glæd dig.

Mange af de opskrifter der findes på Google, indeholder en masse ting, som jeg gætter på at normale mennesker ikke lige har i deres hjem. Og personligt, så synes jeg selv det er super træls, hvis man skal ud og købe en masse ting, som man alligevel kun får brugt den ene gang eller endnu værre hvis man skal ind i 27 forskellige special butikker, fordi man bare ikke kan finde det der kokosfibermel! (aaarh!).

BARE ROLIG! – denne opskrift indeholder kun ting, som er nemme at skaffe ELLER som du allerede har i skufferne.

DSC00078redigeretIngredienser til dejen (Cirka 12 hindbærsnitter)
– 250 gram mel (Jeg brugte 150 gram fuldkornshvedemel + 100 gram grahamsmel)
– 70 gram surkin melis (Kan erstattes med Flormelis)
– 4 spsk letmælk
– 2 æg
–  3 spsk olivenolie (smeltet kokosolie kan også bruges)

Ingredienser til fyldet
– Frosne hindbær
– 1 tsk sukrin (eller sukker)

Fremgangsmåde
1. Bland alle ingredienserne til dejen sammen i en skål.
2. ælt den godt sammen.
3. Del massen i to og tag den ene del ud på bordet. (Der bliver en del dej)
4. Drys lidt mel på bordet.
5. Rul dejen så TYND som muligt med en kageruller. (Brug gerne mere mel, så det ikke hænger fast på bordet)
6. Skær ud i passende størrelser til hindbærsnitter (Om du vil have dem runde, firkantede eller noget helt tredje er op til dig)
7. Læg dem over på en bageplade med bagepapir.
8. Gør det samme med din nr 2 masse. Sørg for at der er et lige antal stykker. (Ved mig kunne de være på 1 stor bageplade. Husk de ikke hæver, så de kan ligge tæt)
9. Bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 10-12 minutter.
10. Imens de er i ovnen, laves fyldet ved at koge hindbær til de er helt smattet ud. (stil det i køleskabet når det er færdigt)
11. Tag snitterne ud af ovnen og lad dem hvile.
12. Lav evt glasur til at smøre ovenpå imens.
13. Saml hindbærsnitterne.

Velbekomme 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Jeg skal være kostvejleder + konkurrence!