Følg din sundhed: 3 apps der tracker dit vægttab

Jeg tror størstedelen af os enten har haft en sundhedsapp eller kender nogle, som bruger det konstant. I dagens Danmark er det både smart at have en sundhedsapp, men det giver også et lille blærfaktor, da dine venner så kan se hvor aktiv eller hvor sundt du egentlig spiser.
MEN, det er faktisk en god ting med sådan en app. Man bliver meget mere bevidst om sundhed og får mere viden om kost og motion.

Så nedenunder har jeg samlet 3 af mine yndlingsapps

Waterlogged
Denne app kender de færreste nok til. Men den er virkelig genial. Appen udregner hvor meget vand du dagligt skal indtage. Den bipper når man skal indtage væske og husker derfor en på hvor meget man har indtaget og mangler. Genial app, hvis man ikke er den bedste til at få drukket nok væske. Appen er gratis og fås både i app store og play butik.

Myfitnesspal 
De fleste kender nok denne app eller alternativet lifesum. Her skriver du dagligt ind hvad du spiser. Så kan du se hvor mange kalorier, fedt, protein og kulhydrater du får. Fantastisk app, der virkelig gør at man følger med i sin kost og får et indblik i hvad man egentlig smider i kroppen. Jeg har selv brugt den i en 2-3 år og jeg elsker den. Jeg er typen der går meget op i saltindhold, hvilket den giver mig et overblik over, så jeg kan sørge for at jeg ikke får for meget.
Appen er gratis, men der kan købes premium adgang. Dette er dog ikke nødvendigt, medmindre man vil følge meget med og få et større indblik. Appen fås både i app store og play butik.

Fitnessworld
Er man medlem af fitnessworld, skal man med samme hente deres app. Ikke nok med at man får et indblik i hvad fitnessworld tilbyder, så får man også et overblik over ens træning. Den skriver ind hvor mange gange man har trænet i denne uge, måned og år. Den viser hvilke holdtræninger man har været på og hvor mange uger man har trænet i træk. Det giver et kæmpe boost og er klart en app, alle fitnessworld brugere burde få.
Appen er gratis og fås både i appstore og play butik.

Lækker sommerdrik med kun 3 ingredienser

Melon 2438503 640

Ja, vejret er nok ikke liiiiige til det idag. Men vi plejer at få et par enkelte gode sommerdage, så nu får i en lækker og forfriskende sommerdrik, som kun er lavet med 3 ingredienser.
Den er super nem at lave og med få kalorier. – Faktisk indeholder den under 200 kalorier for hele baduljen.
Melon 2438503 640
Ingredienser
– 10 jordbær
– 500 gram vandmelon
– Lidt citronsaft
Fremgangsmåde
1. Skyl jordbær og fjern stilken.
2. Skær vandmelonen ud i små stykker og fjern den grønne skal.
3. Put ingredienserne I en juicer (en blender kan også bruges) og tilsæt citronsaft efter smag.
4. Tilsæt evt isterninger bagefter, så den er helt kold og lækker.
Velbekomme 🙂

Jeg skal have nye tænder!

Okay, overskriften er måske lidt overdrevent. Men jeg skal faktisk have lavet mine tænder – dem allesammen.

Jeg har i mange år været kede af mine lidt skæve tænder. Jeg skal i princippet slet ikke klage, da mange sikkert har mere skæve tænder end jeg. MEN, jeg har for oven en meget skæv tand, der nærmest ligger ned. Derudover slog jeg min fortand ind i en radiator for mange år siden, så den sidder lidt bagved de andre tænder. Dette gør bare at mine tænder ser meget forskudt ud og ja, skæve.

En af mine bedste veninder, fik lavet sine tænder for ikke så lang tid siden, med en fantastisk metode kaldt invisalign. Det er i princippet en bøjle, men den er gennemsigtig og man kan tage den af.
Min veninde var super glad for sit nye smil og jeg blev altså lidt draget af denne mulighed for ikke at gå med normale “togskinner” som 24-årig.

For et par uger siden var jeg til samtale hos Helle lindtoft, som tilbyder invisalign og som holder til i Odense. Hun var fantastisk professionel og kunne med det samme sige hvor meget mellemrum jeg havde mellem de forskellige tænder, at min hage faktisk var en smule skæv til sin venstre side og mange andre ting. Dette var altså efter kun at have kigget på min mund i 5 minutter. Vi snakkede om behandlingen, hvad det ville koste og hvor længe jeg skulle have den på.

Helle sagde at jeg nok skulle regne med 1 år. Men at jeg skulle komme tilbage d. 10 juli og få taget en masse billeder af min mund. Disse billeder hjælper dem med at vise hvordan det vil foregå og vil faktisk give dem et indblik i hvor meget mine tænder vil flytte sig hver uge. WOW! Synes det lød helt sindssygt at de faktisk kan se hvordan tænderne vil rykke sig og hvordan det endelige resultat kommer til at se ud.

Så nu venter jeg altså på at det bliver mandag, hvor jeg skal til vissenbjerg og få taget en masse billeder og få mere information om hvordan forløbet kommer til at foregå. Jeg glæder mig fantastisk meget og især til at jeg om et år fra nu, kan sidde med et helt perfekte tænder og med en smil, som jeg kun bliver glad for.

Jeg vil selvfølgelig skrive mere om mit forløb og give lidt information når jeg er igang med behandlingen.

Drikker du dine kalorier væk? – her er kaloriebomberne du overser

Jeg tror der er mange, der ikke tænker over at der faktisk er kalorier i meget af det man drikker. Faktisk kan drikkelse indeholde ligeså mange kalorier som mad. Hvis man fx bestiller en gelatte fra Baresso, så kan den indeholde op til 700 kalorier for en!!!

Så måske er dette grunden til at du ikke taber dig, selvom du spiser sunt? Så jeg har lavet en lille oversigt, så du kan se hvor mange kalorier du egentlig bruger på væske.

Her om sommeren fylder man ofte sin krop med smoothie og juice, da alle de danske frugter boomer her om sommeren og for at få kølet sig selv ned. Men faktisk er smoothie og juice fyldt med frugtsukker, som gør at kalorierne lige pludselig bliver mange. Vi fylder også ofte vores krop med en kold cola, alkohol og meget mere her om sommeren. Så lad os kigge på det hele enkeltvis og se hvor mange kalorier det egentlig fylder.

Juice: 1 glas juice indeholder 110 kalorier
Vil man skære ned på kalorierne og samtidig skære ned på frugtsukkeret, så kan man prøve at bytte juicen ud med en grøntsagsjuice – eller hvis man laver juice selv, så skifte halvdelen af dine frugter ud med grøntsager.

Smoothie: 1 glas smoothie indeholder 150 kalorier
Samme tip som ovenstående gælder også her. Ofte er smoothie fyldt med sukker og frugter. Jeg propper selv gerne spinat, avocado, lidt chiafrø, banan og mandelmælk sammen til en smoothie. Det smager fantastisk! Vil man have den lidt sødere, så kan et par bær gøre den sødere. Men bananen burde dog gøre smoothien sød nok.

Cola: 0,5 liter coca cola indeholder 200 kalorier 
Så tænk på hvor mange kalorier man her i sommerdagene spilder på bare cola. Det er næsten en hel Twix du kan spise for de kalorier.
Et tip er enten at gøre Cola til en weekend fornøjelse eller skifte til de kaloriefrie colaer.

Øl: 33 cl øl indeholder 120 kalorier
Så det er altså pr dåseøl. Så husk når du er i byen at alkohol feder! Det er fyldt med kalorier og er faktisk også bare tomme kalorier. Din krop har intet gavn af det og du føler ingen mæthed. Så drikker du bare 4 øl på en aften, er du altså oppe på 500 kalorier. Så kan en bytur altså hurtigt blive dyrt for kaloriebudgettet.
Det eneste råd er selvfølgelig at stoppe med at drikke alkohol, men for mange er dette ikke realistisk. Så vil du ikke have de ekstra kg på sidebenene, så vil jeg fortælle jer det samme som jeg siger til mine klienter. “Du må yde før du skal nyde”. Simpelthen få forbrændt de 500 kalorier inden du tager i byen om aftenen. Så får du heller ikke dårlig samvittighed.

 

har du glutenallergi uden at vide af det?

Mange går rundt med maveproblemer. I Danmark er der omkring 5000 personer, som lider af glutenallergi og er blevet diagnostiseret. Men faktisk tyder det på at flere går rundt og har glutenallergi, uden at vide det. Selvom ordet glutenallergi tyder på at være en allergi, er det faktisk mere en kronisk sygdom, der går udover dine tarme og kan give dig voldsomt ubehag.
Mange af de klienter jeg hjælper med kostplaner har fået konstateret glutenallergi, så det findes altså.
Men hvad skal man egentlig kigge efter og har du måske glutenallergi, uden at vide det?

Disse symptomer skal du kigge efter
Folk med glutenallergi bliver oppustet når de spiser gluten. Derudover kan det medføre luft i maven og kan give træthed. Du kan føle dig svag og meget udmattet. Det kan også give kløe og tør hud.
Da glutenallergi gør at man absorberer kalk dårligere, kan man få ondt i knogler og led.

Men hvad skal man så gøre, hvis man tror man har glutenallergi
Det er vigtigt at du undgår gluten helt. Det vil sige alt fra brød, kage, musli, pasta, morgenmadsprodukter og meget mere. Der findes lister på nettet, hvor du kan se alle de produkter der er gluten i.
Du kan også kontakte din læge, da lægen så kan tage lidt prøver og kan finde en plan for hvordan du skal få skåret ned på glutenallergi.
Jeg kender personligt flere eksempelvis godt kan spise havregryn uden at få symptomer, men lige så snart de spiser pasta, så går det helt amok. Så find ud af om der er noget du ikke reagere på, ved at skifte 1 produkt ud af gangen.
Husk at de fleste produkter kan fås som glutenfri. Så det er ikke besværligt at leve med glutenallergi, så længe man sætter sig ind i tingene og ved hvad der indeholder gluten.