Lækker blomkålspizza med pesto og salat

Hej venner.

Som lovet, får i en masse lækre opskrifter i denne uge. I dag står den på blomkålspizza. Mange af jer har måske allerede prøvet det og for nogle, er det måske helt nyt. Det smager fantastisk og minder utrolig meget om en normal pizza. MEN med mindre kalorier og så får man mange gram grøntsager ind, da hele bunden jo er af blomkål.
Jeg har lavet den lidt på slum, så mærk efter og fornem hvornår i synes den har fået den rigtige konsistens. Pizzaen her kan både laves glutenfri, vegetarisk og vegansk. Denne version er vegetarisk.

Ingredienser (2 personer)
– 1,5 æg (1 helt og så hviden fra nr 2)
– 1/3 – 1/2 blomkålshoved
– 1-2 spsk mel (jeg brugte hvedemel, men alt kan bruges)
– 40-50 gram parmesanost
– Lidt salt
Topping  kan være lige hvad du har lyst til. Jeg plejer at lave mine med:
– 1 rødløg
– 2-3 spsk grøn pesto
– Tomater
– lidt parmesanost
– salat ved siden af

Fremgangsmåde
1. Tænd ovnen på 190 grader varmluft
2. Riv blomkålen fint. Enten på et rivejern eller i en minihakker/foodprocessor
3. Tilsæt blomkål, mel, æg, ost og salt i en skål og rør rundt til massen er fast
4. Put pagepapir på en bageplade og smør dejen i et tyndt lag ud på bagepladen
5. Sæt i ovnen i  20 minutter
6. Tag den ud og smør pesto og ost ud på pizzaen (Evt også rødløg og tomater)
7. Sæt den i ovnen igen i 20 minutter, til kanterne er sprøde
8. Hvis du ikke allerede har toppet med rødløg og tomater, så skal de på nu
9. Server med en salat ved siden af

Velbekomme 🙂 

Kalorier: 610 i hele pizzaen

Hvordan går mit vægttab egentlig + operation

Hej venner!

Jeg har ikke opdateret omkring min vægt i et par uger, da jeg har haft andet på tankerne. Jeg er begyndt på mit speciale indenfor børn og overvægt. Så dette tager en del af min tid. Derudover har haft en del klienter at se til de sidste par uger. Så mit vægttab har derfor været en smule på standby og samme har bloggen. MEN, nu er jeg igang igen og i kan allerede nu forberede jer på en masse lækre opskrifter i denne uge!

Dette indlæg bliver dog bare et lille kort indlæg om at jeg stadig er i live og ikke har glemt jer!

Min vægt her igår stod på 67,5 kg. Så jeg er faktisk godt på vej og har om 1 kg tabt 5 kg og er derved halvvejs i mit vægttab.
Fra næste uge går jeg dog igen i fuld vægttab mode og satser på at jeg taber 0,5 kg eller mere.

DOG skal jeg opereres idag. Faktisk om en times tid.  Mine veneklapper (tror jeg de hedder) virker ikke som de skal i mit ben, så blodet kommer altså ikke op igennem kroppen. Så jeg skal igennem en mindre operation, som tager en times tid. Dog kan en bivirkning være, at de kan ramme en følenerve, som gør at hele mit ben bliver ramt af en masse smerte i flere måneder. Ved ikke om jeg overdriver, men sådan lød det på hende damen jeg snakkede med for et par uger siden. Men ja, så be en stille bøn for at alt kommer til at gå godt, da jeg simpelthen ikke har råd til bare at sidde stille og ikke kunne træne de næste måneder.

Mættende smoothie bowl med banan og avocado

Hej venner.

Jeg gætter på de fleste af jer, har set eller hørt om den nye sundhedstrend “smoothie bowl”.  Ja, det er som navnet tyder – en smoothie i en skål.
Jeg skal ikke være bleg for at indrømme at jeg grinede af konceptet. Hvorfor ikke bare drikke sin smoothie? Det virker helt fjollet at sidde og spise en smoothie med ske. Men googler man smoothie bowl eller er man ejer af en instagram konto, ja, så kan man jo se at de ser fantastisk lækre ud! Så selvfølgelig skulle jeg med på trenden.

Lad os lige hurtigt fastgøre noget. Grunden til at man skal spise en smoothie, i stedet for at drikke den, er for at føle større mæthed. Du snyder din hjerne til at tro at du spiser noget, og idet det har topping på sig, skal du også tygge noget. Dette giver signaler til hjernen, som faktisk gør at man kan få større tilfredshed og føle sig mere mæt. Så der er noget i det. Men er man på farten, skal man bare tage sig en smoothie, da denne spise tager lidt længere tid at lave – især hvis du vil have et godt instagram billede.

Nå, men nu det i har ventet på. Nemlig opskriften på denne lækre spise! Så here you go.

Ingredienser
– 1 frisk eller frossen banan
– 0,5 avocado
– 1 spsk chia
– 1,5 dl mandelmælk (eller en anden mælk)
– 1 tsk vaniljepulver
– 1 dadel
– Evt lidt proteinpulver (kan undlades)

Topping kan være det du bedst kan lide: kokosflager, banan, frugt eller noget helt fjerde.

Fremgangsmåde
1. Tilsæt alle ingredienserne undtagen mælk i en blender og blend.
2. Tilsæt mælk lidt efter lidt, til du har den ønskede konsistens.
3. Top med de toppings du bedst kan lide

Næringsindhold uden topping & proteinpulver
kalorier: 380
Kulhydrater: 49 gram
Fedt: 21 gram
Protein: 11 gram

Velbekomme 🙂

lækkert mellemmåltid med avocado

Hej venner!

Jeg er lige pt gået amok med avocado. Det smager jo helt fantastisk og så indeholder det det sunde fedt! Så vær klar på en masse avocado opskrifter i denne uge ;).

Så ja, som i nok har gættet har jeg en super lækker opskrift med avocado klar idag. Denne ret er super nem at lave og smager virkelig fantastisk! Jeg bruger den som mellemmåltid eller som en del af min frokost. Denne ret indeholder kun 230 kalorier.

Ingredienser
– 1 riskiks
– 0,5 avocado
– 50 gram gravad laks

Fremgangsmåde
Ja. Den giver vidst lidt sig selv. Men mos avocadoen og put ovenpå riskiks og top så af med laks. 😀

Velbekomme

Vægttab uge 4 – ugen der gik

! Først undskyld at der først kommer en opdatering på mit vægttab nu. Men jeg har stået lidt med tankerne om jeg overhovedet skulle lave et indlæg denne uge, da der er sket nul og niks!

Jeg har været i København her i fredags + lørdags, for at hygge med min vende, som tog med mig til Nordisk film fest.  Så, da der intet er sket med mit vægttab, så kan i da lige høre om min weekend!

Jeg troppede op i København omkring kl 14 i fredags. Dernæst tog min veninde og jeg ind til strøget og gik ind i min nye yndlings butik Wasteland. Jeg fandt denne butik på nettet for nogle uger siden og sagde til min veninde at den SKULLE vi ind i.
For jer der ikke kender Wasteland, er det en genbrugsbutik med de VILDESTE ting! De har cheerleading tøj, pang farver over alt og band t-shirts. Altså, de har alt! Jeg fandt en masse fantastiske ting, men desværre var alt i en for stor størrelse. ØV. Så vi gik derfra igen og gik ind og fik frokost. Og ja, i skal da lige se hvad vi fik af lækre ting. Jeg fik en quesadillas og min veninde fik muslinger.

Vi tog dernæst hjem til min veninde i Valby og fik lavet lækker aftensmad, dullet os op og sunget med på 90’er hits! (Altid dejligt med noget nostalgi)
Vi tog derefter bussen ud til Nordisk film fest, hvor der bare var den ene kendte efter den anden! Jeg er mega starstruck og af en eller anden grund synes jeg bare det er helt fantastisk når jeg ser kendte mennesker. Aner ikke hvorfor. Ikke at jeg behøver snakke med dem eller går sådan helt amok. Men man bliver lige sådan lidt “ej hvor sejt”.
Da vi ankom hørte vi at Sivas spillede! Så vi løb ind og gav den gas til “D.A.U.D.A”.  Men ja, lad os da lige snakke om de kendte jeg mødte! Kan ikke alle navnene, så i må lige gætte lidt. 😉
Jeg så værten fra hammerslag (ham dem høje), michelle B fra godaften Danmark, Sivas (suprise), Anders Hemmingsen, den ene vært fra masterchef, nogle TV2 værter som jeg ikke aner hvad hedder og mange andre.

Da det blev lørdag, vågnede vi ved en 9 tiden og gjorde os langsomt klar til dagen. Jeg skulle med tog hjem til Odense igen kl 15, så vi aftalte at tage det stille og roligt og tage en tur ud til papir-øen. Her bestilte vi en lækker spaghetti ret, som seriøst tog 27  år at lave. Hold nu op, de havde ikke travlt! Fra de havde lavet den ene ret og til nr 2 var færdig, var nr 1 KOLD! Men godt smagte det og seriøst – papir-øren er jo bare latterlig hyggelig at hænge ud ved!

Nå, men det var lidt om min super spændende weekend, sammen med en masse kendte ;D

Mht mit vægttab, er jeg stadig på 68 kg. Så jeg ser frem til vægten på søndag og håber seriøst at der er sket noget ! Især nu hvor der er sket INTET i denne uge.

Jeg skal til København + billige kostplaner

Hej venner!

Så er det weekend og jeg er i skrivende stund på vej til København.

Her skal jeg spendere de næste to dage.
Grunden til jeg skal til København, er for at være sammen med en af mine bedste veninder, som bor derover. Hun har inviteret mig med til Nordisk film gårdfest fredag aften. Her skal vi hygge os i selskab med lidt kendisser og forhåbentlig et par drinks. Jeg har pakket kufferten med mit fineste tøj og er super klar på en weekend i hovedstaden.

Lørdag skal jeg forhåbentlig slappe lidt  af i selskab med min veninde, inden jeg drager til Ishøj, for at lave lidt youtube med en Københavnsk youtuber. Her skal vi lave en beauty video og jeg glæder mig! Dette er min første collab med en, som jeg i den forstand ikke kender.  Så det bliver super spændende og hun virker kanon sød!

DERUDOVER, så blev jeg i tirsdags uddannet kostvejleder, som jer der følger mig på Facebook nok ved.
Dette betyder også at jeg i skrivende stund er ved at lave kostplaner til en masse klienter.
Da jeg er nyuddannet, så har jeg her den første periode tilbud på kostplaner. Så de første 10, der skriver til mig på Facebook, får udarbejdet en personlig kostplan for kun 150 kr! Men pladserne bliver hurtig taget.
Jeg kørte samme deal denne uge og pladserne blev revet væk på 30 minutter. Så det er først til mølle princippet.