Super chlorella som er meget mere end super!

Så er vi på den igen. Jeg har afprøvet endnu et produkt fra weightworld.dk

Denne gang økologiske chlorella tabeletter. Det kan både fås som pulver eller tabeletter.

Lad os først snakke om hvad chlorella egentlig er egentlig er godt for
Chlorella er et naturprodukt, som er har et rigt indhold af klorofyl – hvilket egentlig bare hjælper til med at øge produktionen af de røde blodlegemer, som er med til at rense kroppen for toksiner. (wow, det lød meget teknisk)
Lad os lige få lidt mere menneskelige ord ind i sætningerne.
Chlorella er et fantastisk produkt, som er fyldt med protein og vitamin B!
Ifølge hjemmesiden, skal man tage 4 tabelletter om dagen (8 hvis man vil have større effekt)
På grund af det store b12 indhold, kan vegetarer med stor fornøjelse have glæde af disse!

Meeen, hvad kan det egentlig?
Produktet skulle eftersigende give øget energi, udrense kroppen, være et nærende kosttilskud og hjælpe dig til et øget vægttab.
Det er med til at styrke dit immunforsvar (og hvem vil ikke have det) og kan være med til at forebygge forkølelse (perfekt om vinteren!)

VIRKER det eller tager du bare pis på os?
Mange af de virkninger det skulle give, er svært at studere på en måneds tid+. MEN det skal dog siges at produktet er godt mod kroppen, lige meget hvad. De næringsstoffer og proteiner, som er i produktet, gør det virkelig til et fantastisk kosttilskud. – Og hey, jeg var da slet ikke forkølet i den tid jeg tog dem? Om det har noget med det at gøre, kan man så kun gisne om.
Jeg var faktisk super glade for dem og mit energi niveau blev faktisk større. Jeg var mindre træt om aftenen i den periode.

Der må vel være NOGET dårligt?
Det i vil læse nu, er måske en smagssag, men… De har virkelig en voldsom smag af noget meget specifikt. jeg kan ikke forklare det, men smagen og duften er ikke lige så neutral, som man måske håber.
Derudover er tabeletterne helt grønne, og kan smitte en smule af på fingrene. Så sørg for at holde dem et køligt sted, så de ikke bliver bløde.
Men seriøst, det er det! Jeg drak dem sammen med saftevand hver gang og det hjalp meget på smagen.

Vil du læse mere om de sundhedsfremmende chlorella tabeletter – så læs med her.
Vil du se et større udvalg af chlorella – så læs mere her.

*Sponsoreret indlæg

Hvad er det der aktive kul egentlig?

For en måneds tid siden skrev jeg til jer at jeg havde indgået et samarbejde med weightworld.dk
Har du ikke læst om samarbejdet kan det læses her.

Her havde jeg modtaget tre produkter, som jeg skulle afprøve og give min ærlige mening af.
Mine krav til produkterne var at de enten var økologiske eller vegansk – og at det ikke var noget detox eller “tab dig 10 kg på en uge” produkter.

Vi fandt heldigvis frem til tre produkter, hvor jeg idag vil give min mening om aktivt kul på tablet form.

Hvad siger de om aktivt kul på hjemmesiden?
Weightworld skriver på deres hjemmeside at det aktive kul virker mod flere problemer. Her i blandt oppustethed, det reducerer skadelige giftstoffer, reducerer dårlig ånde, og så er produktet velegnet til veganere.

Hvad er det gode ved det aktive kul efter min mening
Hvis vi starter i det helt små, så er det så dejligt at kapslerne kan åbnes, så man kan tage det aktive kul ud af de gennemsigtige kapsler. Dette gør at produktet kan bruges til meget mere end bare at sluge en pille. Det aktive kul har heller ikke nogen duft/lugt. Så de er meget neutrale at få ned og man sidder ikke med en gag-fornemmelse, hvergang man skal sluge dem.
Jeg har til daglig ikke de store problemer med oppustet mave. MEN, jeg ved at når jeg får mælke produkter eller slik, så bliver min mave kæmpe stor og det føles nærmest som at være gravid med en madbaby. I disse tilfælde var de fantastiske!
Mine erfaringer er at de virker med det samme og man altså ikke behøver tage dem hver dag, hvis man som mig ikke får oppustet mave hver dag – men kun ved forskellige madvare.
Hvis jeg vidste at jeg om fredagen skulle spise slik, så tog jeg kapslerne torsdag og fredag – og hold nu op. Ingen oppustet mave til mig!
Er man pige, så er det virkelig et fantastisk middel, hvis man eventuelt skal i byen eller have en stram kjole på. Der er de en reel lifesaver!

Som sagt, kan man åbne kapslerne og det gav mig mulighed for at prøve det i andre sammenhænge.
Det skal dog siges at dette IKKE er noget weightworld har vejledet mig i eller sagt jeg skulle afprøve. Så dette er ud fra mine egne søge evner på nettet og mine egne erfaringer.

Jeg brugte produktet som ansigstscrub og tandblegning også.
Starter vi med ansigstsscrub, så blandede jeg det aktive kul sammen med mandelolie og havregryn. Denne scrub brugte jeg en gang om ugen og det gør altså at alle de døde hudceller kommer væk og ens hud stråler lidt mere. I princippet er det kun fantasien der sætter grænser og det kan også sagtens laves om til en maske eller laves i andre versioner.
Tandblegningen vil jeg lige starte ud med at sige at dette IKKE skal gøres mere end én gang om måneden, hvis man gør det! Kornene kan (hvis brugt for ofte), lave ridser i din emalje.
MEN, det er perfekt til dette. Det var faktisk noget jeg googlede, da jeg for mange år siden slog min fortand ind i en radiator. Dette har gjort at min tand for en måneds tid siden begyndte at miste farven og blev mere grå i sit udseende. Jeg søgte derfor rundt på nettet, for at finde en mere naturlig tandblegning, da jeg simpelthen var for nærig og bange til at få en laser behandling hos tandlægen. (Hvilket oftest er mere skadeligt og kan lave syreskade i tænderne)
Så jeg åbnede en kapsel, tog det på en våd tandbørste og børstede tænderne stille og roligt i 3 minutter. – Og uden at lyve, så var min tand blevet fin hvid bagefter og matchede igen resten af mine tænder. 

Så alt i alt, er dette mit ovenud foretrukne produkt. Det var også derfor at dette indlæg kommer ud først – fordi jeg simpelthen blev nød til at fortælle jer, hvilken fantastisk oplevelse jeg har haft med disse kapsler.

MEN hey, hvad så med alt det dårlige?
Jeg har ikke det store negative at sige om aktivt kul.
Min eneste negative tanke er at man skal tage 6 kapsler om dagen.
3 før et måltid og 3 efterfølgende. Hvilket godt kan blive mange kapsler, hvis man som mig tager nogle kosttilskud ved siden af. Men som sagt, hvis man kun døjer med oppustet mave ved nogen bestemte madvarer, så behøver man ikke tage dem hver dag.
Døjer man med oppustet mave generelt, så synes jeg stadig det er et nemt middel mod det. Det er naturligt og vegansk og er derfor ikke skadeligt for dig. Så jeg tror at man i længden kan vænne sig til at tage dem hver dag, hvis dette var tilfældet.

Er du blevet mere nysgerrig på disse mirakel kapsler? Så kan du læse mere om dem ved at trykke under eller på billedet.

Vil du læse mere om de naturlige kapsler med aktivt kul så læs mere her.
Vil du læse mere om det aktive kul mod oppustethed – så læs mere her.

*Sponsoreret indlæg

Det perfekte starterkit til dig der gerne vil igang med at træne

Hey Bloggen!

Jeg har samlet de ting som jeg selv synes er ret væsentlige når man starter med at træne. Eller ja, det er ihvertfald de ting jeg selv bruger når jeg træner. Hvis noget af det ser spændende ud, så kan i trykke på billedet og få flere informationer. og hey – alt er under 500 kroner. Så det bliver altså super billigt at komme igang med at træne.

1. Toppe
Jeg synes det er super vigtigt med et par forskellige toppe. Jeg elsker de toppe som samler sig på ryggen. Det gør at man kan se sine muskler arbejde på rygdage og så er de bare mere behagelige, da de er lidt løse. Jeg elsker PANG-farver og har derfor en masse toppe i grøn, blå og lilla. Er du mere til det neutrale, så er hvid eller sort en rigtig fin vej at gå også.

2. Sports BH
Ja, den kan vi ikke komme udenom. Jeg elsker denne som er på billedet, da den ikke gnaver og faktisk er utrolig komfortabel. Jeg må indrømme at jeg også går rundt med dem derhjemme når jeg ikke træner.Synes simpelthen de er så rare at have på.

3. Løbesokker
Når man træner sveder man en del. Så det er vigtigt at man har sokker på, som kan ånde og lede sveden videre, så man ikke får vabler. Så gør dig den tjeneste og invester i løbesokker. De koster oftest omkring 80 kroner.

4. Taske
Vigtigt af alt er en taske. Træner man i et fitness center, får man oftest en taske med i købet. Men har man ikke fået sådan en, så er denne taske genial! Den er en perfekt størrelse, så den har plads til alt, men er smidig nok til at den kan komme ind i fitness skabene.

5. Handsker
Okay, busted. Du behøver ikke handskerne lige når du starter op. Men lige så snart du er inde i en rytme og kan træne med større vægt, så er de rigtig gode! Man får hård hud på fingerne, men med disse sker der ingenting.

Mine 5 favorit produkter til under 500 kroner fra bodylab

Hey Bloggen!

Jeg har samlet mine yndlings produkter fra bodylab. Det er alle produkter som jeg ALTID har stående i mit skab og som jeg oftest bruger hver dag.
Nedenunder har jeg samlet en fin collage fyldt med produkterne fra bodylab. Her har i mulighed for at klikke på et produkt, så i hurtigt kan komme ind og se priserne.
Alle produkterne koster UNDER 400 kroner og tro mig – i vil IKKE kunne undvære dem.

Men lad os tage produkterne en af gangen.

1. Zero topping
Jeg bruger disse zero toppings til ALT! I grød, på pandekager, i skyr, til ice coffee ooooog så videre. Kunne faktisk blive ved i uendeligheder. Zero toppings fås i omkring 10 smage. Min yndlings er dog Salted Caramel! MUMS! Men klik ind på billedet og find DIN favorit smag. Der findes alt fra chokolade, jordbær til caramel.

2. Whey 100
Proteinpulver er en kendt sag i fitness verdenen. Jeg bruger denne af mange grunde. Konsistensen er god og den opløses rigtig godt i vand. De smager fantastisk og så er de super billige! Under 200 kroner for 1 kilo. wow. Jeg har prøvet en masse smage og ja, så findes de også i mange smage. Mine yndlings er dog banan og chokolade, da de begge smager super godt i bagværker og i vand.

3. BCAA
Der findes også et hav af BCAA. Jeg fik faktisk denne anbefalet af en gammel veninde fra fitness verdenen, som sagde at hyldeblomst simpelthen var så lækker! og ja, det er den altså. Den smager virkelig frisk og om sommeren snyder jeg en smule og putter det i vand med brus. Så får man en super lækker “sommer drink”.

4. Kokosolie
Jeg bruger kokosolie HVER dag. Jeg steger alt min mad i det og bruger det oftest i kager i stedet for olie eller smør. Den er smagsneutral og kan tåle en høj temperatur. Jeg har faktisk lige fået min far med på bølgen, så han har også en kokosolie stående, og den bliver brugt flittigt.

5. Proteinella
HAPS HAPS HAPS! Jeg har intet mere at sige. Den smager så latterligt godt. Jeg vil ikke lyve og sige at den smager af nutella. For lad os være ærlige – intet slår nutella. MEN, den kommer MEGET tæt på. Den smager super lækkert – især på vafler eller pandekager.

Sundhed på flaske – eller hvad?

Idag modtog jeg med posten tre produkter fra weightworld.

Jeg fik en god snak med dem for et par dage siden, om hvilke produkter jeg kunne fremvise på min blog, da jeg har ingen tolerance for at promovere falske produkter, hvor de lover at man kan tabe sig en masse kg eller “detoxe” kroppen. NO WAY! Jeg tror ikke på den slags pjat.
Derudover VILLE jeg have økologiske eller veganske produkter, så jeg vidste at det var så rene produkter som muligt.

MEN, vi fandt hurtigt frem til at jeg selvfølgelig skulle prøve 3 produkter, som er med til at kroppen endnu sundere.
Så nu vil jeg give en gennemgang af produkterne, som jeg nu vil tage de næste 3 ugers tid, for at se hvilken virkning det har på mig. Og ja, den bliver møghamrende ærlig og uden filter. Så bare rolig 😉 Links til produkterne og mere information på og under nedenstående billede.

16522224_10210759683360934_975545493_o

 

AKTIVT KUL
Jeg har aldrig hørt om aktivt kul til kroppen. Jeg har hørt at mange ansigtsmasker bruger det og at det skulle være fantastisk mod fedtet hud. Men som piller? Hvad er aktivt kul egentlig og hvad gør det?

HVAD er det?
Aktivt kul fremstilles altså ved at man brænder ting med et højt kulstofindhold. Når man brænder dette, så fjerner den høje temperatur alt ilt og derved aktiverer trækullet. Dette giver altså aktivt kul. Forstod i noget af det? Nej vel. Nå, men alt ihvertfald skal vi bare vide at det er et naturmedicin. Hvilket jeg er stort fan af!  Dette produkt er også velegnet veganere.

Hvad skulle aktivt kul gøre?
Ja, det korte af det lange er egentlig at det hjælper på oppustet mave og fordøjelsesproblemer. Lider man af dårlig ånde, kan de faktisk også hjælpe på dette, da de hjælper med at reducere de skadelige giftstoffer i kroppen.

SUPER CHLORELLA TABLETS
JEG elsker chlorella! Jeg har faktisk også skrevet om det før. Hos weightworld fås det både som pulver og piller. Jeg tog piller, da jeg synes smagen minder meget om matcha, og det drikker jeg hver morgen. Så for ikke at blive træt af at drikke “matcha/chlorella” flere gange dagligt, så tog jeg pillerne. Jeg vil dog klart anbefale at hvis man kan lide Matcha smagen, at man køber pulver formen! og hey – NASA er faktisk ved at finde ud af hvordan de kan tage chlorella med på deres rejser, på grund af det høje protein indhold!

Hvad er det?
Chlorella er den ultimative vitamin-pille – eller, det er i princippet en alge. En alge, som er fyldt med proteiner – faktisk helt op til 50-60%. Den er rig på antioxidanter og fyldt med C-vitaminer. Den har et højt indhold af B-vitamin, jern, kalium og magnesium  – hvilket er med til at støtte leveren og immunforsvaret. Dette produkt er både økologisk og velegnet til veganere.

Hvad skulle Chlorella gøre?
Chlorella skulle være med til at styrke din krop, forny dine celler og bidrage til at skabe en smul hud og stærkere hår.
Den kan derudver også give dig et øget vægttab og hjælpe med at opretholde en normal tarmfunktion.

*Læs mere om Chlorella produkterne her.

PURE GUARANA
Her må jeg også erklære mig skyldig. Jeg Kender meget lidt til produktet. Jeg kender næsten kun Guarana som den grønne sodavand, man kan købe mange steder. (Den smager så godt!)
Derudover ved jeg også at den ofte bruges i forskellige energi Mix, som kan købes i Matas.

Hvad er det?
Guarana er en frugt, som stammer fra amazonas regnskov, fra en busk ved navn Guarana. Frugten blev i gamle dage brugt af de tidligere indianere, når de skulle på lange ture eller i faste perioder, til at undertrykke deres sult på. Meeeeen idag anvendes det mere som et kosttilskud eller i læskedrikke, på grund af det høje indhold af koffein. Dette produkt er også tilegnet veganere. Derudover indeholder frugten også en række vitaminer og mineraler.

Hvad skulle Guarana gøre?
Det er alt i alt til dig som ønsker mere energi i hverdagen. Guarana-frøet indeholder faktisk dobbelt så meget koffein som en kaffebønne! WOW! Så den skal ikke lige tages før man går i seng.
Guarana kan også være med til at øge dit vægttab, da det fungerer appetitnedsættende.

*Læs mere om Guarana produkterne her.

Så nu vil jeg altså gå i krig med at prøve de ovenstående produkter i et par uger. Derefter vil jeg lave en ærlig og et sikkert langt indlæg om mine oplevelser med de forskellige produkter.. Kan man købe sundhed på flaske, tja – det får vi at se.

*Sponsoreret indlæg

TEST: Dag tre på nutrilett pulverkur

Så kom vi til den sidste dag på min nutrilett pulverkur, som så skete her i tirsdags. Jeg har haft alt for travlt til at blogge og min energi var lig med 0 her de sidste par dage.

Har du ikke læst om dag 1 + 2, kan du læse om dem her og her.

Min kostplan for den sidste dag, var en smule anderledes, da jeg faktisk havde aftalt brunch med min mor. Så min morgenmad + frokost blev skiftet ud med en brunch på omkring de 500 kalorier. Dette gjorde så også at jeg efterfølgende kun drak 2 nutrilett shakes. Så min plan så således ud

Morgen + frokost: Brunch på café
Aftensmad: Nutrilett shake med 3 dl vand
Sen aftensmad: Nutrilett shake med 3 dl vand

Mit kalorieindtag var på: 722 kalorier.
Mæthed: 8/10

Startvægt: 70 kg
Slut vægt: 66,7 kg

NÅ. Så hvad er min anmeldelse af produktet?  
Jeg vil stadig stå fat på at man aldrig skal tage en pulverkur med mindre man er svært overvægtig og er i snak med sin læge. Min krop var maks presset i de her tre dage. Jeg havde ingen energi, havde hovedpine og var sulten konstant!
Smagen af nutrilett er egentlig helt fin, men konsistensen er alt for tyk og grynede. Så man kan mærke det i halsen.

Har produktet gjort noget godt for mig?
Jeg vil igen understrege at kuren ikke er til normale mennesker og at man på ingen måde skal tage denne kur mere end 3 dage, da det kan være skadeligt for mennesker, som ikke har brug for det. Den hjalp mig dog med potions størrelser. Jeg er klart typen der godt kan tage ved og spise lidt ekstra. Dette var ikke et problem for mig. Jeg havde ikke lyst til slik i de tre dage jeg var på kur. Så noget på den have gjort rigtigt.

Vil jeg gøre det igen?
NO WAY! Nu er det prøvet og nutrilett brevene kommer om bag i skabet. Nu har jeg prøvet at være sulten konstant i 3 dage og det er ikke en fed følelse. Resultatet er slet ikke det værd. Selvom det er hurtige kg at tabe, så ved jeg at de ryger på igen. Så gør jer en tjeneste og tab jer på en rigtig måde! Ikke den hurtige!

TEST: Dag 2 på nutrilett pulverkur

NÅ! Det var meningen at dette blog opslag, skulle have været på bloggen d. 21 november. MEN jeg har simpelthen haft så travlt. I skal selvfølgelig ikke gå glip af hvordan min dag to på kuren var. Har du ikke læst om min første dag på nutrilett kuren, kan du læse om det her.

Min anden dag på nutrilett mindede meget om dag 1, bortset fra at jeg gik mere all in på pulver. Så min kost så sådan ud.
Morgenmad: 1 nutrilett shake med 3 dl vand
Mellemmåltid: 1 gulerod + 1 nutrilett shake med 3 dl vand
Frokost: 1 rugbrød med leverpostej og ½ liter vand
Mellemmåltid: 1 banan og ½ liter vand
Aftensmad: 0,25 liter karoline kartoffel / porrer suppe og ½ liter vand
Sen aften: 1 nutrilett shake med 3 dl vand

Kalorieindtag: 650
Mæthed: 4/10

Så som i kan se, var flere shakes indblandet, men stadig med normal mad indeni. Men hold nu op. Jeg har faktisk altid været i den tro, at når folk sagde de fik hovedpine af kuren, så var det bare for at skræmme folk til IKKE at gøre det samme. Men hold da op. Jeg havde hovedpine hele dagen. Derudover var jeg også på arbejde, hvor min mave bare knurrede og jeg bare hang af dovenhed. Da jeg gik i seng brugte jeg cirka 1-1½ time på at falde i søvn, da min mave var fuldstændig utilfreds. Denne dag er meget slemmere end første dagen! Lige nu er jeg super glad for at det kun er tre dage jeg er på kuren og ikke tre uger!

TEST: Dag 1 på nutrilett pulverkur

Nå! Så har jeg fået overstået min første dag på nutrilett pulverkur. Lad os starte fra starten af.

Morgen klokken 09.00
Jeg startede ud med en shake. Det er meningen man skal blande brevet op med 1,5 dl vand. Det blev simpelthen ALT for tykt til min smag. Så jeg blandede 4-5 dl i, så det blev helt vandet og mindede lidt mere som min proteinshake. Smagen er semi. Synes ikke den er vildt ulækker, men heller ikke på niveau med en lækker milkshake. Men ned kom det og mæthedsniveauet er nok på en 5 ud af 10.
morgenmadMellemmåltid klokken 11.00
Mit mellemmåltid var noget så spændende som en enkelt gulerod. Hold nu op, et fest måltid. Det er ikke fordi mine mellemmåltider plejer at være noget vildt, men så er det fordi jeg har fået en mega lækker morgenmad. Min sult er semi og jeg kan godt mærke at min mave knurre.

Frokost klokken 13.30 
Endelig en mere normal frokost. Her står den på 2 rugbrød, 30 gram leverpostej og 50 gram agurk. Så en normal klassisk rugbrøds frokost. Det er dejligt og mætter fantastisk!

Mellemmåltid klokken 16.00 
Endnu en lækker gulerod. Ja. Der er vel ikke så meget at sige der.

Aftensmad klokken 18.00
I stedet for en shake, så tager jeg 0,25 liter mild kartoffel/porresuppe fra karolines køkken. Jeg elsker supper og gider ikke bruge penge på også at købe pulver suppe kuren fra nutrilett. Så jeg valgte denne, da kalorieindtaget stadig er lavt og den får mit proteinindhold op.

aftensmadSen aftensnack klokken 20.30
Her står den så på endnu et brev med vand. Den smager stadig lidt halv fesent, men ned kommer den da! Så nu er dagen slut. Jeg føler ikke det vilde sult, men er ret sikker på at når jeg går i seng, så vil min mave knurre!

Kalorieindtag: 661
Vægt: 70 kg
Mæthed: 6/10

TEST: Jeg tester nutrilett pulver kur i 3 dage

Lad mig lige hurtigt starte ud med at sige at jeg aldrig vil anbefale en pulver kur til nogen! Det er en aggressiv form for kur, som oftest kun er til voldsomt overvægtige mennesker.

Nå. Nu har jeg tænkt mig at teste nutrilett pulver kuren. Jeg har aldrig nogensinde været på en form for pulverkur – jeg elsker simpelthen mad for meget. Jeg har aldrig været fortaler for kure og det vil aldrig nogensinde blive en del af min hverdag.
MEN, hvordan er det egentlig at være på sådan en pulverkur? Udover at vægten selvfølgelig går ned på grund af kalorieunderskud – hvordan får man det fysisk? Det vil jeg teste ved at være på pulver kuren i 3 dage.

Hvorfor nutrilett?
Der findes et hav af pulverkure! Foreverliving, nupo, allevo osv. Jeg valgte nutrilett, da jeg har hørt at smagen er bedre end de andre. Derudover er næringsindholdet mest fornuftigt ved nutrilett. Det indeholder 13 vitaminer og 14 mineraler, som faktisk gør at hvis man spiser de 5-6 breve om dagen, som man skal – så får man de vitaminer og mineraler man skal have for at kroppen fungerer.

Hvordan foregår det så?
Jeg har købt Nutrilett chocolate shake med 112 kalorier i pr brev. Æsken ses nedenstående. Der er 10 breve i en æske. Meningen er at man skal ikke skal spise noget mad, men derimod erstatte maden med 5-6 breve om dagen. Så man altså slutter på et kalorie indtag imellem de 550-600 kalorier. Hvilket altså er cirka 1000 kalorier under det man normalt skal spise!!! Kuren er helt ekstrem og er som sagt kun til slemt overvægtige folk. Normalt skal man kører kuren i 3 uger og så holde pause. TRE UGER!! Da jeg ikke er slemt overvægtig, vil jeg derfor køre det i 3 dage, for ikke at ødelægge min krop helt. Derudover vil jeg mikse både breve og mad, da det simpelthen er for usselt kun at drikke shakes i 3 dage.

nutrilettHvordan kommer min madplan til at se ud?
Da jeg som sagt ikke kun vil drikke shakes 5 gange om dagen i 3 dage, så vil jeg mikse det med normalt mad. Dette vil se sådan ud.

Morgen: Et brev chokolade shake + 2dl vand at blande op med.
Mellemmåltid: 1 gulerod.
Frokost: 2 proteinrugbrød, 30 gram leverpostej og 50 gram agurk.
Mellemmåltid: 1 gulerod.
Aften: 0,25 liter kartoffel/porresuppe fra karolines køkken.
Sen aften: Nutrilett chokolade shake + 2dl vand.
Væske: Jeg vil igennem hele dagen drikke de anbefalede 2 liter vand.

Min startvægt er på 70 kg. Jeg vil ikke veje mig før de tre dage er overstået. Jeg starter idag d. 20.11.2016 og har sidste dag tirsdag d. 22.11.2016. Så jeg vil først veje mig om morgenen d. 23 november.

Kalorieindtag under normale omstændigheder: 1800 kalorier om dagen
Kalorieindtag under de tre dages pulverkur: 662 kalorier om dagen

Mine makrotal er derfor på
44 % kulhydrater
32% fedt
24% protin