Den bedste (og nemmeste) opskrift med rosenkål

Rosen… hvad for noget? Er det ikke det man prutter meget af, smager det ikke forfærdeligt, hvem laver overhovedet rosenkål mere?

Ja, vi alle har vidst vores foredomme om rosenkål. MEN, glem alt du nogensinde har tænk om rosenkål. De fleste som siger at de ikke kan lide rosenkål, ender faktisk op med at kunne lide denne opskrift. Så bare rolig!

Så her får du opskriften på de lækreste rosenkål, som både kan spises som en snack eller bruges som tilbehør.

Ingredienser:

  • 1-2 poser rosenkål
  • Salt & pepper
  • 1 spsk oliven olie
  • Hakket hvidløg (kan undlades)

Ja, det er faktisk alt du behøver. Jeg plejer at bruge 1 pose til mig selv, hvor jeg så har til et par dage. Men er man flere end 1 person, ville jeg lave 2 poser.
Hvis det ikke er sæson for friske rosenkål, kan du sagtens bruge dem på frost. Så skal de bare tø op før brug.

Fremgangsmåde:

  1. Opvarm ovnen til 190 grader.
  2. Put rosenkål, oliven olie, salt, peber og hvidløg I en pose og ryst det godt.
  3. Put det hele på en bageplade med bagepapir på.
  4. Bag i 45-50 minutter. Hold gerne øje med dem.
  5. Nyd dernæst de lækreste rosenkål du nogensinde har smagt.

Ja, jeg ved godt at 50 minutter lyder længe. Men tro mig – de vil blive helt møre og lækre.

Når i på et tidspunkt prøver opskriften, så smid gerne en kommentar med jeres mening!

Sprøde kikærter til snack eller salat

Jeg er blevet så stor fan af kikærter og her den anden dag, fandt jeg ud af at man faktisk også kunne bruge dem i andet end hummus ;D Jeg fandt ud af at mange vegetarer bruger dem i salater eller som snacks. Denne opskrift kan bruges som begge ting. De kan bruges som en erstatning for chips eller tilsættes i en salat som det sprøde element.
Det smager møghamrende godt og ja, som en fast tradition må jeg hellere remse op hvorfor man skal spise kikærter.

Kikærter er en fantastisk proteinkilde. Derudover indeholder de en masse kostfibre, kalium, magnesium, jern og zink. Alle mineraler som er vigtige i vores kost. Det er altså en nem måde at få fyldt mineral og vitamin glasset op.

chickpeas-1218368_640Ingredienser
– 1 dåse kikærter (Vælg de økologiske, hvis de har. De smager bare det bedre)
– 1 spsk olie
– 1½ tsk paprika
– ½ tsk chilipulver
– salt

Fremgangsmåde
1. Hæld væden fra kikærterne og skyl dem godt med vand.
2. Kom kikærterne i en pose (frysepose evt) og tilsæt øvrige ingredienser.
3. Ryst posen godt, så krydderierne fordeles jævnt.
4. Hæld posens indhold ud på en bageplade med bagepapir
5. Bag dem ved 190 grader i cirka 30 minutter.
6. Rør lidt ved kikærterne et par gange under bagning, så de ristes på alle sider.

Velbekomme 🙂

Bønnesalat med feta og rødløg

Så er det tid til en god gammel klassiker. Jeg elsker bønnesalat og spiser det oftest som tilbehør til en bøf eller sammen med kylling.  Salaten kan både laves med normale grønne bønner eller de frosne – jeg bruger personligt de frosne.

frozen-beans-1827070_640Ingredienser (2 personer)
– 250 gram frosne grønne bønner
– 1 rødløg
– 100 gram feta
– 2 spsk kokosolie
– 1 fed hvidløg
– salt

Fremgangsmåde
1. Bring en gryde i kog med letsaltet vand.
2. Damp de friske bønner i 2-3 minutter.
3. Hæld bønnerne i iskoldt vand og hæld dem derefter til drypning i en sigte.
4. Skær bønnerne ud i små stykker.
5. Skær rødløget i tynde både
6. Hæld bønner og rødløg i en skål
7. Lav en dressing af olie, hvidløg og salt.
8. Rør dressingen i bønnerne
9. Foredel i en skål og pynt med feta på toppen.

velbekomme 🙂

Sprød og lækker rødkålssalat

Mangler du et lækkert tilbehør til dit kød? Eller vil du prøve en ny lækker salat. Så er denne et godt bud. Den smager fantastisk og er fyldt med en masse gode ting.
Rødkål er blevet udnævnt som et superfood på grund af dens mange sunde og slankende stoffer. Granatæbler er fyldt med antioxidanter og nedsætter risikoen for hjertekarsygdomme.

red-cabbage-1576694_640Ingredienser
– 200 gram rødkål
– 1 rødløg
– 1 granatæble

Fremgangsmåde
1. Snit rødkålen fint og put i en skål
2. pil løg og skær fint
3. Flæk granatæblet og pil kernerne ud
4. Vend rundt i en skål

*Der kan laves en dressing ud af noget balsamico, olivenolie og honning.

Velbekomme

Julesalat med grønkål og appelsin

Om vinteren, bliver salaterne altså bare lidt bedre. De er fyldt med en masse grønsager og er fyldt med vitaminer.
Denne version er lavet med grønkål, som er noget af de sundeste og er i blandt det omtalte superfood. Appelsin er fyldt med C-vitaminer, som er ekstra gode for os her om vinteren.
Derudover, så smager salaten bare super lækkert og er perfekt til skinke eller and! Til salaten høre selvfølgelig en fantastisk marinade/dressing.

kale-852033_640Ingredienser
– 200 gram grønkål
– 2 julesalater
– 1 radicchio hoved
– 2 appelsiner
– 100 gram valnødder
– 1 granatæble (kan undlades)
– 1 spsk grov sennep
– 1 spsk honning
– 6 spsk valnøddeolie
– salt & peber

Fremgangsmåde
1. Skyl grønkålen og fjern stokken
2. Hak grønkålen fint og put i en skål
3. Skær stokken af julesalaten
4. Flæk bladene fra hinanden
5. Hak dem i stykker og smid sammen med grønkålen
6. Snit radicchioen groft og bland i med med grønkål og julesalat
7. Skær skallen af appelsinerne (Så det hvide også skæres væk)
8. Skær appelsinerne i strimler/både, og bland dem i salaten
9. Skær granatæblet over og bank kernerne ud
10. Drys granatæblekernerne ud over salaten
11. Hak valnødderne groft og drys over salaten
12. Rør sennep og honning sammen.
13. Tilsæt olien og rør blandingen sammen
14. Smag med salt og peber. Hæld over salaten

Velbekomme 🙂

Salat med grønkål og æbler

Så er vi nået til en lækker vintersalat. Denne salat er perfekt til nærmest alt slags kød! Jeg spiser den ofte til bøffer eller mørbrad.
Denne salat er fyldt med grønkål, som er en af de såkaldte superfoods! Det indeholder et væld af næringstoffer og proteiner, som gør den til en af verdens sundeste fødevarer.

flower-sprout-823946_640Ingredienser
– 2 fintsnittede æbler
– 150 gram
– 1 stk fintsnittet rødløg
– Kerner af 1 granatæble
– 40 gram hakkede valnøddekerner

Fremgangsmåde
1. Bland hele molevitten

*Du kan blande salaten med en dressing af – Dijonsennep, Olie, salt og peber.

Velbekomme!