Lækre og sprøde chipsmix lavet af rodfrugter

3 sunde nytårsforsæt som du faktisk kan overholde

Så er vi nået ind i det nye år. De fleste af os sætter os nogle mål, som vi skal opnå inden endnu et år er gået.
Desværre er de fleste nytårsforsæt helt urealistiske. Så her er en moderation på dine gamle nytårsforsæt.

Du plejer at sige: “ingen sukker i år overhovedet”
Det er helt urealistisk ikke at indtage sukker i 1 år. Derudover kan et forbud være en dum idé. Lige så snart du forbyder dig selv noget, så er det alt du kan tænke over.
Prøv i i stedet: “Jeg spiser kun slik om fredagen”
Denne sætning er meget mere realistisk. Jeg har selv én slikdag om ugen (ja, jeg spiser også slik) og dette er om søndagen. Så får jeg ikke dårlig samvittighed over at jeg spiser slik, fordi jeg ved at det er den dag om ugen, hvor jeg godt må.

Du plejer at sige: “Jeg melder mig ind i fitness og skal minimum træne 5 gange om ugen”
Nej nej nej. Igen, hvis du ikke året før var rimelig aktiv, så er det noget af en omvæltning at træne hver dag. Ifølge statistikker stiger medlemstallene i fitnesscentre voldsomt i start januar. Men allerede i slut februar er det tilbage til normalt. Dette er fordi folk sætter et urealistisk mål med deres træning.
Prøv i stedet: “Jeg melder mig til en sport eller finder en holdtræning i fitness”
Ikke alle synes fitness er sjovt. Cardio og styrketræning kan til tider være meget ensformig. Derfor kan det være en idé at melde sig til en sport, som man synes er sjov. Elsker du håndbold, så meld dig til håndbold. Holdtræning i fitness er også en kanon måde at få pulsen op. Synes du boksning, dans eller stram op hold er sjovt, så meld dig til det. Hellere at du kommer afsted 2 gange om ugen året ud, end 5 gange om ugen i en måned. Så find noget du synes er sjovt!

Du plejer at sige: “Jeg skal tabe mig 5 kg” 
Jeg ejer personligt ikke en vægt. Tallet på en vægt er meget overvurderet. Kig i stedet i spejlet. Dit fokus skal ikke være på tallet på din vægt, men hvordan du har det indeni.
Prøv i stedet: ” Jeg skal have det godt med min krop”
Det er meget vigtigere at du har det godt i din krop. Så lav en aftale med dig selv om at du skal prøve at holde dig sund året rundt. Det at tabe 10 kg bliver oftest bare en pligt og hvad så når de kg er smidt? Vil du så tabe 5 mere og 5 mere. I princippet bliver man aldrig tilfreds med sin krop, ligemeget hvordan man ser ud. Men husk at mange andre ville gøre alt for at have din krop. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Lækre og sprøde chipsmix lavet af rodfrugter