Glutenfri chokolade-banan brød

Citronkylling med bagte gulerødder og sødkartoffel mos

Jeg har virkelig levet af denne ret den sidste uges tid! Jeg elsker simpelthen bare sødkartoffel og ISÆR som mos.
Så tænkte at jeg da lige ville dele denne ret med jer, da den er super hurtig at lave og smager så latterligt fantastisk! Derudover indeholder sødkartoffel mindre kalorier og indeholder flere fibre.

Retten er også en meget fedtfattig og kalorielet ret , som virkelig kan nydes med god samvittighed.

Ingredienser (til 1 person)
– 2 mellemstore gulerødder
– 1 sødkartoffel (Dog spiser man kun cirka 150-200 gram. Men så har man til 2 dage)
– 1 citron
– 1 kyllingebryst
– 1 boullion
– Salt

Fremgangsmåde
1. Tænd ovnen for 190 grader.
2. Put bagepapir på en tærteform og læg kyllingen herpå.
3. Krydder kyllingen med salt og evt paprika.
4. Skær gulerødderne ud i stænger og læg på bagepladen.
5. Spray lidt olie over gulerødderne.
6. Skær en citron i to halve og pres den ene halvdels saft udover kylling og gulerødderne.
7. Skær to tynde skiver af citronen og læg ovenpå kyllingen. Sæt kyllingen i ovnen i 40 minutter.
8. Skræl din sødkartoffel og skær ud i små firkanter.
9. Hæld sødkartoffel stykkerne i en gryde med vand og boullion og lad det koge i 25 minutter.
10. Hæld alt vandet fra kartoflerne – udover en lille bundslat.
11. Blend dem i gryden ved en stavblender og krydr med lidt salt og resten af den anden halvdel citron.
12. Tag kyllingen ud af ovnen og server!

Velbekomme 🙂

Næringsindhold i hele retten
Kalorier: 429 kalorier
Kulhydrater: 56,6 gram
protein: 42 gram
Fedt 4,6 gram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Glutenfri chokolade-banan brød