Spaghetti med tomatsovs & grøntsagsfrikadeller

Tab dig med kun 20 minutters motion om ugen!

Nå. Her den anden dag var jeg til min intro time hos Ems BodyPower, som jeg før har skrevet om. Har du ikke læst det indlæg, så læs mere her.

Jeg havde en tid 19.30 her i torsdags. Så jeg kom derop i mit normale tøj og uden nogen forventning til hvad der skulle ske. Da jeg kommer ind står der en pige og tager imod mig. Vi får en lille snak om hvad der skal ske og hvad jeg forventer.

Efter snakken får jeg et par sorte shorts og en sort T-shirt, som jeg skal skifte om til. Derefter får jeg en sort vest på, som er fyldt med ledninger, elektroder og stropper. Den strammer hun så HELT ind, så man kun liiige kan trække vejret.
Den bliver derefter koblet til deres maskine. Hun drejer så på en masse knapper, hvor jeg så skal sige til når jeg kan mærke en kilden/små stød forskellige steder på kroppen.

OG SÅ, går vi igang. Jeg skal igennem 16 forskellige øvelser på de her 20 minutter. Det er alt fra at jeg skal stå som supermand, lave squats og så meget andet. Alle øvelser er lette at forstå og man bliver heldigvis guidet igennem det hele.
De 20 minutter flyver afsted og efter selve træningen, tager vi endnu en snak.

Vi blev dog hurtigt enige om at pga mit aktive niveau, ville det ikke give mig det vilde – plus jeg er typen som elsker at træner. Så det ville ikke give mening.

MEN, har man en dårlig ryg, har man ikke tid til at træne eller vil man simpelthen prøve noget nyt, så kunne EMS bodyPower muligvis være noget for dig.

Hvad er EMS bodypower og hvad lover de?
– En træning tager kun 20 minutter, men giver samme resultater som 2-3 timers træning.
– Man skal kun træne det 1 gang om ugen. Så har man travlt er konceptet perfekt.
– De planlægger forløbet efter dine mål. Vil du tabe dig, være stærkere eller bedre kondi.
– De holder til flere steder i landet og en prøvetime koster omkring 300 kroner.

Hvad er mine tanker om EMS?
Bumbum. Jeg synes jo egentlig at det var meget sjovt at prøve. Men er du typen som træner mere end 3 timer som ugen, så er det nok ikke noget du skal kaste penge efter. Jeg træner selv op til 7-10 timer om ugen. Så får at jeg skulle få noget ud af det, skulle jeg gå til det 3-4 gange om ugen – og så kunne jeg ligeså godt tage ned i centeret i stedet for.
MEN, har du en rygskade eller skal have genoptrænet din ryg, så kunne det godt være et kanon alternativ.
Træner du slet ikke, men vil gerne igang og prøve noget der er lidt sjovere end at løbe på et løbebånd. Tjah, så kunne det også være noget for dig!
Så alt i alt var det en sjov oplevelse, selvom det ikke kunne gøre noget for mig.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Spaghetti med tomatsovs & grøntsagsfrikadeller